Velkommen

Formålet med denne hjemmeside er, – i kort form -, at orienterer om Rotary både internationalt, nationalt og lokalt.

 Fra Dr. Nielsen til idag……

Læge N.K. Nielsen

Historien om Hobro Rotary Klub begynder 2. december 1943, hvor stiftelsen af klubben skete med læge N.K. Nielsen som initiativtager og må derfor betegnes som den egentlige stifter af Hobro Rotary Klub.

Ja, det er den samme Dr. Nielsen, som har givet navn til den velkendte bitter.
Klubben fik charter 15. april 1946.

Hobro Rotary Klub har idag ca. 55 medlemmer, mænd og kvinder fra mange forskellige brancher og områder, både private- og offentlige virksomheder.

Medlemmerne mødes hver onsdag. Hvert møde varer halvanden time, som bliver brugt til at tanke op og slappe af. Samtidig med at vi bruger tiden på noget fornuftigt. Det kan være spændende foredrag eller virksomhedsbesøg. Vi er åbne for nye indtryk og synes, at det er udviklende at opleve verden uden for vore normale branchecirkler.

Udover de ugentlige møder er der stor aktivitet i klubbens mange forskellige udvalg. Den daglige ledelse varetages af en bestyrelse. Der er udvalg som varetager lokale klub aktiviteter, men der er også aktiviteter, som rækker ud på internationalt plan, som f.eks. ungdomsudveksling og humanitært arbejde i Rumænien.

De fleste bliver overraskede, når de læser om eller evt. besøger Rotary første gang. Ganske enkelt fordi Rotary er noget andet, end mange regner med.

Rotary hjuletFå flere oplysninger i denne lille folder -> Rotary Mini folder

 

Der er lukket for kommentarer.